Use the icon on pages to add to favourites.

See & Do

{{::favorite.region}}

{{::favorite.title}}

{{::favorite.excerpt}}

Editorials

{{::favorite.region}}

{{::favorite.title}}

{{::favorite.excerpt}}

Events

{{::favorite.region}}

{{::favorite.title}}

{{::favorite.excerpt}}

Ridning

Den færøske hest

Den færøske hest kaldes føroyska rossið på færøsk.  I mere end tusinde år har den strejfet omkring i det vindblæste landskab på øerne. En DNA-analyse har vist, at føroyska rossið er en unik hesterace, der ikke findes andre steder i verden.

Men for ikke ret mange år siden var racen tæt på at uddø. I 1960 var der kun håndfuld af de smukke, robuste færøske heste tilbage – et drastisk fald, sammenlignet med de næsten 800 heste, der fandtes på øerne 150 år tidligere. For at forhindre udryddelsen af den færøske hest gik folk sammen og begyndte at avle på den ene hingst og fire hopper, der var tilbage. I dag er der 74 færøske heste – det ger 125 heste for lidt i forhold til det antal, der skal til for at hesteracen ikke længere betragtes som et moderat truet dyr.

Historien om den færøske hest

Det er uklart, hvor den færøske hest stammer fra. Nogle mener, at racen kom til Færøerne sammen med irske munke i det 8. århundrede, mens andre mener, at bosættere fra Norge og de britiske øer tog dem med til Færøerne i de århundreder, der fulgte efter. Mellem 1850 og 1920 blev mange færøske heste solgt til Storbritannien. På grund af deres størrelse og udholdenhed, blev de anset for ideelle til at trække vogne i de britiske kulminer.

Mange færinger udnyttede den mulighed til at tjene penge. Nogle solgte endda alle deres heste. I samme periode blev heste importeret fra nabolandene i Norden, fordi de blev anset for at være stærkere. Dette viste sig imidlertid at være en fejl. De nordiske heste var nemlig ikke vant til at arbejde i det færøske vejr, ligesom den færøske hest var. Tilstedeværelsen af både nordiske og færøske heste gjorde, at der opstod blandingsracer – det ledte mange til at tro, at den rene færøske race var uddød. Heldigvis tog de fejl.

Fakta om den færøske hest

Det små, dumdristige og godmodige færøske heste blev oprindeligt brugt som arbejdsheste gennem århundreder. I dag bruges de mest til avl og ridning. På grund af deres milde temperament anses de for meget velegnede til børn.

Hestene er normalt brune, kastanjefarvede eller sorte. Racen er kendt for sin utrolige udholdenhed og evne til at bære relativt tunge ting. Hestens størrelse varierer, men ligger normalt mellem 114 og 124 cm (45 til 49 tommer). Kigger man udelukkende på højden, burde den færøske hest egentlig kaldes for en pony, men færingerne har holdt fast i at kalde racen for en hest – bl.a. på grund af dens styrke. Den færøske hest kan sammenlignes med ponyracerne Exmoor og Dartmoor fra Storbritannien.

Heste på Færøerne

Det samlede antal heste på Færøerne er omkring 400. Den mest populære race er den islandske hest, men populationen omfatter også et lille antal norske fjordheste.

Kunne du tænke dig at komme ud at ride på Færøerne? Så er du havnet det helt rigtige sted. Både Berg Hestar (islandske heste) og Davidsen Hestar (islandske og færøske heste) arrangerer nemlig gode rideture.