Use the icon on pages to add to favourites.

See & Do

{{::favorite.region}}

{{::favorite.title}}

{{::favorite.excerpt}}

Editorials

{{::favorite.region}}

{{::favorite.title}}

{{::favorite.excerpt}}

Events

{{::favorite.region}}

{{::favorite.title}}

{{::favorite.excerpt}}

Kunst

Den færøske billedkunst har en særlig historie. Den blev nemlig ikke udviklet før begyndelsen af det 20. århundrede. På trods af landets størrelse (ca. 50.000 indbyggere) og det faktum, at færøsk kunsthistorie er forholdsvis ung, er kvaliteten af færøsk kunst usædvanlig høj.

Det kommer til udtryk, når færøske kunstnere viser deres arbejde i udlandet. Ofte bliver deres kunst nemlig mødt af kunstkritikere med stor entusiasme. Ifølge dem afspejler færøsk kunst ægthed, ærlighed og en usædvanlig form for styrke og vitalitet. I sin anmeldelse af en stor udstilling af færøsk kunst på Københavns kunstgalleri “Den Frie” konkluderede den danske kunstkritiker Ole Nørlyng, at naturen, det vilde færøske landskab, er drivkraften bag de færøske kunstnere. Naturen spiller igen en dominerende rolle – også når det kommer til færøsk kunst.

Pionererne bag Færøsk Billedkunst

Det hele begyndte med naturen. Pionererne bag færøsk billedkunst var Niels Kruse (1871-1951), Kristin i Geil (1877-1935) og Jógvan Waagstein (1879-1949); alle selvlærte malere. De malede landskaber inspireret af det 19-århundredes nationalromantiske bevægelse og den altoverskyggende natur. Den første professionelle færøske maler var Sámal Joensen-Mikines (1906-1979), som satte alt på spil og valgte billedkunsten som beskæftigelse – og han har påvirket færøsk billedkunst betydeligt. Han begyndte sin uddannelse på Kunstakademiet i København i 1928 med Aksel Jørgensen og Ejnar Nielsen som sine lærere. Særligt sidstnævnte, og den norske kunstner Edvard Munch, var de største inspirationskilder for Mikines’ symbolske, udtryksfulde og ofte dystre og dramatiske malerier, hvor skildring af døden spillede en stor rolle. De mest dystre billeder er fra 1934, som var et fatalt år for Mikines. Hans hjembygd, Myggenæs, blev ramt af sorg, da en del af den mandlige befolkning druknede i to bådulykker. Det var desuden samme år, som hans far døde. Mikines beskrev det som en kunstnerisk oplevelse, da hans fars kiste blev båret gennem byen. Senere blev hans landskabsmalerier mere lette og idylliske, men dramaet har altid været en vigtig del af Sámal Joensen Mikines’ kunstneriske udtryk.

I kølvandet på Mikines’ stærke begyndelse, oplevede færøsk kunst en sand opblomstring efter 2. Verdenskrig, da flere talentfulde og produktive kunstnere kom tilbage til Færøerne efter at have færdiggjort deres studier i Danmark. Blandt disse var billedhuggeren, Janus Kamban (1913- 2009) – en ildsjæl i færøske kunstkredse i kraft af sin egen kunst og som arrangør af udstillinger af færøsk kunst. Maleren Ruth Smith (1913-1958) tilhører samme generation. Når man ser på hendes værker, er det uden tvivl portrætterne, og særligt hendes selvportrætter, der skiller sig ud. Disse er farverige mesterværker, der er karakteriseret af en dyb indsigt i farvernes komplementære samspil. Det er ikke alene den formelle kvalitet, som gør indtryk. De korte og lette penselstrøg får nærmest billedfladen til at vibrere af liv. Hun ønsker bare at male sandheden, men de prosaiske skildringer er ikke uden dramatisk-ekspressiv kvalitet. Stillet til ansigt med disse billeder, kommer man til at tænke på Edvard Munchs kunstneriske overbevisning, nemlig, at kunstneren må dissekere sjælen på lærredet. Ruth Smith har portrætteret sig selv med undersøgende, kritiske og nærmest nådesløse øjne. Hun har med smerte gengivet øjnene, og det er ikke tilfældigt, at øjnene kaldes sjælens spejl, for når man kigger i disse øjne, så føler man, at man kigge ind i kunstnerens plagede sjæl. De poetiske og på alle måder enestående malerier af kunstneren Steffan Danielsen (1922-1976) fra øen Nolsø har enorm virkning på beskueren, også i dag, når vi fornemmer deres ro og bundløse ensomhed.

Ingen ismer

Grebet, som færøsk kunst har, i det færøske landskab, motivmæssig set, kan udefra ses som en uskyldig og temmelig gammeldags tilgang til billedkunst. I andre lande har kunstnere i mange år været interesseret i installationer, minimalisme og konceptkunst, men indtil videre har dette ikke haft stor indflydelse på færøsk kunst. Vi har ikke mange ismer i færøsk kunst, og eksempelvis er færøsk ekspressionisme baseret på virkelighed og ikke på kunstteori. Denne ekspressionisme har sit udspring i de til tider hårde levevilkår i forening med den overvældende dramatiske natur. Kubisme i færøsk kunst har været nævnt nogle få gange, men færøsk kubisme er meget anderledes end traditionel kubisme. I modsætning til den analyserende stil, som karakteriserer værker af Picasso og Braque, så er kubistiske værker fra Færøerne aldrig ret langt fra virkeligheden. Kubisme kan siges at have haft nogen indflydelse på færøsk kunst. Dette skyldes hovedsageligt kunstneren Jack Kampmann, som slog sig ned på Færøerne efter 2. verdenskrig. Han var maler og grafiker såvel som en dygtig lærer. Han kom i høj grad til at gavne færøsk kunst. Mange af hans malerier er tydeligt inspireret af den franske maler Paul Cézannes.

Ingálvur av Reyni (1920-2005), som er den kunster med den allerstørste indflydelse på moderne færøsk kunst, lærte meget af Jack Kanmpmann. Omkring 1960 malede han nogle helt abstrakte billeder, men som oftest brugte han landskabet som udgangspunkt. I hans arbejde ser vi, at han ikke er tilfreds med blot at registrere det overvældende landskab. Han bekæmper det, forenkler det, abstraherer fra det, indtil kun essensen er tilbage; indtil den åndelige oplevelse af motivet er blevet et selvstændigt kunstværk. I Anker Mortensens (1961) malerier er der en klar forbindelse til Ingálvur av Reynis abstrakte malerier såvel som de senere års akvareller. Den yngre kunstner er i bund og grund abstrakt i sine værker, hvilket ofte synes underligt med litterære titler, der stammer fra poesi og sange og citater fra Bibelen.

Zacharias Heinesen (1936) lever i bedste velgående og har helliget sig det færøske landskab gennem et halvt århundredes arbejde med kunst. Hans berømte kompositioner med firkantede og trekantede huse og fjelde i klare lysende farver, har inspireret mange færøske kunstnere. Motivet, der igen og igen fanger hans interesse, er bygden ved havet. Hans kunst ser let ud og kompositionen er enkle. Kunstneres spidskompetence er hans evne til at se lysforholdene i naturen. I Torbjørn Olsens (1956) farverige malerier er sanseligheden næsten til at tage og føle på. Han er ikke glad for at blive kaldt en litterær maler. Ikke desto mindre kan vi konstatere, at inspirationen til hans altertavler er hentet fra bibelske historier og fra personer. Der sker en masse, når han har levende mennesker stående foran sig som modeller. Han behøver ikke at bekymre sig om det litterære, eftersom hans arbejde altid ser ud til at fortælle modellens historie på en universel måde, der ofte har udgangspunkt i fundamental eksistentiel tvivl.

Færingernes kunst i dag

Færøsk kunst har aldrig været så mangfoldig, som den er i dag. De omtalte kunstnere, Zacharias Heinesen og Torbjørn Olsen, er blandt de tolv kunstnere, der for nylig startede en ny gruppe, der hvert efterår udstiller kunst i lokaler på skibsværftet, i Thorshavn. Foruden disse kvalitetsudstillinger, er der jævnligt kunstudstillinger på kunstmuseet og i Nordens Hus i Thorshavn, samt på andre kunstgallerier rundt i landet. Det færøske Litografiske Værksted spiller også vigtig rolle. Her møder færøske kunstnere udenlandske kunstnere og det medvirker til at højne færøsk kunsts niveau. En af de mest interessante og nytænkende færøske kunstnere for tiden, Tóroddur Poulsen (1957), har f.eks. mest arbejdet på det litografiske værksted, hvor han har skabt sine spændende værker, hvor skrift og billeder kombineres.

I den yngre generation af færøske kunstnere ser det ud til at landskabet som motiv er på retur. I stedet interesser de sig for det menneskelige sind, de eksistentielle og filosofiske spørgsmål eller de indre landskaber. Denne udvikling er et naturligt resultat af globaliseringen og det faktum, at den yngre generation af færøske kunstnere for det meste har valgt at bosætte sig i udlandet. Det gælder bl.a. Hansina Iversen (1966), der er i København, Hanni Bjartalíð (1968) i Helsinki og Rannvá Kunoy (1975) i London. Alle tre er dygtige kunstnere og de er medlemmer af efterårsudstillingen, hvilket giver det færøske publikum mulighed for at se deres værker hvert år.

Færøerne har mange flere talentfulde kunstnere end dem, vi har nævnt her i teksten. Dem kan du læse om på Nationalmuseets hjemmeside.

Gallerier og museer

Choose regions

Clear all

Grid View
Map View
Filter

of

Læs mere